Om ErindringsBio

Fra filmen "Hamburgerbørn ankommer", 1943.
For en person med demens kan det være svært at huske, hvad der skete i går. Men erindringer fra ungdoms- og barndomsårene kan stadig være intakte. Med ErindringsBio forsøger vi at vække minderne til live gennem temapakker med levende billeder fra fortrinsvist 1950’erne og 1960’erne. Billeder, der kan puste liv i hukommelsen og sætte gode samtaler i gang.

ErindringsBio er et gratis online filmtilbud, som skal styrke samvær og samtale mellem ældre med demens, pårørende og plejepersonale. 

For at bruge ErindringsBio som plejepersonale eller pårørende skal du gå ind på en af de fire temapakker i ErindringsBio. Temapakkerne indeholder:

  • 7-9 udvalgte små dokumentariske film og klip fra fortrinsvist 1950’erne og 1960’erne
  • Dialogmateriale med introduktion til film og tema samt spørgsmål til både plejepersonale og pårørende.

Filmene i temapakkerne er korte og overskuelige. De stammer fra en tid og handler om emner, som mange ældre danskere med demens stadig vil kunne huske. Derfor er de særligt egnet til at skabe hyggelige, trygge stunder og gode samtaler med mennesker med demens.

I kan se filmene sammen parvis eller i mindre grupper. Undervejs kan I snakke om det I ser. Det medfølgende dialogmateriale hjælper dig som plejepersonale og pårørende med at finde på gode spørgsmål og give informationer om filmene. 

Metoden bag:

I ErindringsBio er den gode fælles filmoplevelse omdrejningspunktet. Temapakkerne er baseret på principper for reminiscensarbejde, hvor man typisk bruger genstande og kulturprodukter som film, bøger, musik og lignende til at vække minder hos mennesker med demens. I reminiscensarbejde er der fokus på:

  • At skabe værdifulde oplevelser
  • At styrke identitetsfølelse
  • At styrke samtaleevnen

Tidligere projekter og forskning har vist, at kulturarvsmateriale kan have flere positive effekter på målgruppen. Med ErindringsBio vil Det Danske Filminstitut bidrage til dette arbejde ved at stille filmarven til rådighed i lettilgængelige tilbud, skræddersyet til mennesker med demens og andre ældre.

Filmtilbuddet er udviklet i samarbejde mellem Filminstituttet, VIA University College og omsorgscentret Pedershave.

Se ErindringsBio på dit tv

Du kan se ErindringsBio fra computer eller iPad, men du kan også at se filmene fra dit tv, hvis du har følgende:

  • AirPlay: Har du en Apple TV box, kan du streame filmene i ErindringsBio til dit tv via Airplay fra iPhone, Mac-computer eller iPad. 
  • Chromecast: Hvis du har chromecast kan du se filmene fra ErindringsBio via trådløs tilkobling fra din computer. For at gøre dette skal du benytte Chrome som browser og vælge funktionen "Cast" i menuen. Det er desværre ikke muligt at chromecaste filmene via mobil og iPad.
  • Kabel: Du kan også se ErindringsBio på dit tv ved at forbinde tv til computer med et kabel. For at gøre dette skal tv'et have en af følgende indgange: DVI, HDMI, komponent, Scart-, komposit- eller S-videoindgang.

Iana's test FC-696

Please click this link to have this page saved as a shortcut to on your phone.

Vil du se mere?

Vil du gerne se flere gode filmklip fra gamle dage? På 'Danmark på film' kan du finde flere tusinde film og klip fra hele Danmark – helt gratis og uden abonnement.

Kontakt

Christine Bøge Lejre
Projektleder
Tlf. +45 3374 3457
christinebl@dfi.dk

kontakt test

Henrik Fuglsang
Digital projektleder
Tlf. +45 3374 3556
henrikf@dfi.dk

fakta test

bla bla...

Samarbejdspartnere