I 1925 åbnede de første radiostationer i Grønland. Siden er fulgt en række radiostationer langt kysten, der er nu 25 i alt. På kortbølgesenderen holdes dagligt forbindelse med København, hvorfra der sendes vejrmelding og nyheder. Hovedstationerne bestyres af danskere, men ellers passes radiostationerne af grønlændere. Hovedstationen ligger i Qaqortoq (Julianehåb). Staten har to bogtrykkerier på Grønland. Læselysten er stor hos grønlænderne, men alligevel er kun forholdsvis få bøger trykt på grønlandsk. På bogtrykkeriet i Nuuk sættes satserne med hånden. Der findes hurtigpresse og hæftemaskiner. Lederen oversætter den grønlandske radioavis, der redigeres i København, til grønlandsk. Grønland sorterer under Statsministeriet, dets anliggender ordnes gennem et departement, Grønlands Styrelse, med landsfogederne i Nuuk og Qeqertarsuaq som de lokale repræsentanter. Grønlænderne har kommunalt selvstyre, og de to landsråd for Syd- og Nordgrønland drøfter ved en årlig samling regeringens grønlandske lovforslag og fremsætter egne ønsker. På landsmødet i Qeqertarsuaq (Godhavn) modtager tolken kongens belønningsmedalje. Retsmøde ved udsted: Kriminaliteten er lav, om end stigende. Egentlige fængsler findes ikke, som straf anvendes bøder, tvangsarbejde, forflyttelse til anden boplads eller udelukkelse fra adgang til butikken. Dommen afsiges af sysselmænd med en eller to danskere og ligeså mange grønlændere som meddommere. Befolkningen ved de fleste større kolonier har opført forsamlingshuse, der anvendes til foredrag, film, dans, fester m.m. Her ses Qaqortoqs forsamlingshus. Byen har også en mindre kommunal badeanstalt.