Vi befinder os for enden af det tyske vigespor ved Skovridervej i Guldager Stationsby. Det var så langt som de store kanoner til Batterie Vogelnest (Tirpitz) kunne komme den gang i 1945. De 4 kanonrør på 110 tons pr. stk. var egentlig beregnet til en opdatering af slagskibet Gneisenau men endte altså her på det tyske depot ved Guldlager Station i 1945. Vi besøger stedet sammen med Jagtrådets filmhold i vinteren 1946. Et af kanonrørene fra Esbjerg undgik skrothandleren. Det blev flyttet til Tøjusmuseet i 1948 og i 2005 flyttet til Bunkermuseum Hanstholm. Klip 1: Kameraet starter rundturen med en oversigt over pladsen med barak, kanonrør og portalkranen, der blev brugt til at losse og skulle senere læsse kanondelene tilbage på jernbaneblokvognene inden fortsat transport til byggepladsen i Blåvand. Hvis jernbanen altså nogensinde var blevet klar. Det blev den ikke som vi ved. I forgrunden til højre ses et hjørne af pansringen til tårnets drejeskive som skulle støbes ind i betonen efter kanontårnets mekanik var færdigmonteret. Klip 2: Fotografen fortsætter hen over de fire kanonrør der er lagt op med enkelte tilhørende dele. Klip 3: En besøgene demonsterer størrelsen af kanonerne ved at kravle en tur igennem de to vugger til kanonrørene, der står opstillet i forlængelse af hinanden på pladsen. Herefter ser vi en mand ved siden af det massive bundstkke på kanonen. Klip 4: Et hutigt kig på den tredje vugge og videre til portalkranens blokvogn. De tyske Fæstningspingeniørtroppers portalkraner var modulopbyggede mobile enheder, der kunne. Skilles ad og flyttes til en ny byggeplads efter behov. Kranen i Esbjerg var af samme type som de to der stod tilbage på byggepladsen for kanonbatteriet i Ho/Blavand. Atlantvoldsydvest.dk/Marco Hansen Links: http://www.atlantvoldsydvest.dk/2016/12/19/vogelnest-og-visionen-om-store-kanoner-ved-esbjerg-havn/ http://www.atlantvoldsydvest.dk/2017/05/26/tysk-marinekystartilleri-1940-45/